Velkommen til mit hensyntagende hold i yoga for en bedre ryg i samarbejde med Aftenskolen FOF
Yoga for en sundere ryg og hofte
Dette er et hold jeg underviser gennem aftenskolen FOF København.
Her fokuserer vi på øvelser, der styrker og støtter ryggen, samt holdningskorrigerende øvelser og bevidsthed om optimal funktion i dagligdagen.
Lær at bruge yoga som en effektiv metode til at styrke og pleje din ryg, og skab en stærkere og mere smidig krop til din hverdag.
Hvad kan du forvente:
Gennem enkle, men effektive asanas (yogaøvelser) vil vi styrke både krop og sind, øge din fleksibilitet med blide stræk, og afslutte hver session med dyb afspænding, der giver ro og balance.
Praktisk information:
- Dette hold undervises på dansk.
- Medbring din egen yogamåtte. Har du ingen, kan du låne én første gang.
Tag det første skridt mod en sundere livsstil. Kom og vær med til at styrke din krop og forbedre din velvære.
YOGA VED SØERNE
Nørrebrogade 5 (baghuset)
2200 København N