Tag med på denne energiskabende workshop, hvor jeg underviser yoga med fokus på styrke og energi.
Er vejret ikke til udendørsyoga vil workshoppen undervises i yogastudiet (Yoga ved Søerne - Nørrebrogade 5 (baghuset)).
Denne eftermiddag skal vi have sved på panden, og vi laver yoga der styrker din krop og giver hele dit indre et ordentligt skud energi. Vi fokuserer på arme, mave, ben og bryst - ja stort set hele kroppen! Og vi har tid til en lang afspænding efter det hårde arbejde.
Programmet vi praktiserer, hjælper dig med at smide negativitet og stress, og vil få dit smil til at vokse! Målet og håbet er, at du har det helt fantastisk når du forlader studiet igen.
Alle kan være med, også selvom du er ny og ikke føler dig stærk.
Hvis det regner vil undervisningen foregå i vores yogastuide Yoga ved Søerne (Nørrebrogade 5 - i baghuset til venstre på 1 sal).
Jeg glæder mig!
GENEREL INFORMATION
- Workshoppen varer cirka 1,5 timer. Er der ikke dansktalende elever undervises der på engelsk.
- Tag din egen måtte med.
- Kom 5 minutter inden holdet starter.
- Hold afstand efter myndighedernes retningslinjer.